DHL 2025

Traditionen tro stillede KFD til start til årets DHL-stafet i Fælledparken torsdag d.28. august. Denne gang med to hold af 5 på hver.

Der var god stemning og højt humør da vi mødtes. Den blev heller ikke dårligere af at løbe til duften af grillpølser i den lune aftensol.

Der var talmagi i luften eller aftalt spil, afhængig af, hvordan man ser på det, da to af løberne på “motionsholdet” – nogle ville kalde det det langsomme hold, andre vil sige det mest rutineret hold, kom i mål på præcist samme tid lige efter hinanden.

Efter vi kom forpustede i mål, stod den på rigelige mængder af hygge, da Rene Aagerup havde sørget godt for os med masser af øl, sodavand og ikke mindst godt humør.

Det blev endnu en gang en bragende succes og mon ikke vi kan tage revanche og sætte ny KFD rekord næste år, uanset hvad sluttede aftenen, ligesom den var startet med god stemning og højt humør.