Thorsøe, Tore og Kuzma på Færøerne

Skrevet af Kuzma Pavlov

Som vanligt har KFD sendt tre dommere til Færøerne.

Bevæbnet med fyldte sportstasker og fadøl fra O’Learys i lufthavnen var vores tre rejsende, Casper Thorsøe, Tore Nygaard og Kuzma Pavlov, klar til at indtage den færøske dommerscene med bravour!

Underholdningen på rejsen stod Tore for i form af en yderst detaljeret gennemgang af samtlige sine udviklinger og derefter en nøje gennemgang af samtlige kampe, som han havde dømt gennem de seneste tre år. I ren udmattelse over alle de nye indtryk, som Tores beretninger gjorde på ham, faldt Thorsøe dog beklageligvis i søvn på flyet. Stemningen forblev dog fin mod alle odds. Da Thorsøe vågnede op, var det hans tur til at overtage underholdningsstafetten. Han berettede med stor kyndighed om Thorshavn og var især fokuseret på, at dommertrioen, koste hvad det ville, skulle spise på en helt bestemt færøsk sushirestaurant.

Ankomsten til Færøerne skete lige midt i afgørelsen af det færøske mesterskab, som følger kalenderåret. Det snuppede Klaksvik efter en udebanesejr på 2-1 over 07 Vestur. Den færøske landsholdsspiller Arni Frederiksberg bragte mesterholdet foran 1-0. Målformen tog han i øvrigt med sig, da han scorede et mål og lavede to assists i Færøernes storsejr over Montenegro blot fire dage senere. 07 Vestur gjorde det til 1-1 på et mål af danske Casper Gedsted, som forud for sæsonen var kommet til Færøerne fra HB Køge. I minut 76 blev mesterskabet så afgjort, da Klaksviklegenden Pall Klettskard, som har været i klubben siden 2012, gjorde det til slutresultatet 2-1 til Klaksvik. Assisten stod Arni Frederiksberg naturligvis for. Pall Klettskard fejrede mesterskabet med manér med en advarsel i minut 85 og en direkte udvisning i minut 86.

Alt dette oplevede vores gæve danske trio dog ikke, da de sad i en taxa på vej fra lufthavnen til Thorshavn. Kampen blev dog naturligvis sendt i taxaens radio. Og mens hele Klaksvik kunne fejre endnu et mesterskab, kunne vores danske trio mæske sig i færøsk sushi til aftensmad til Thorsøes store tilfredshed.

Lørdag var det kampdag. Forud for kampen var der dog rigeligt med tid til både at se på det smukke Thorshavn og på den færøske nationalarena, hvor der i den bidende kulde blev spillet ungdomsfodbold. Dagens kuriosum var, at det færøske fodboldforbund kun påsætter dommere fra U21-kampe og op. Dermed måtte lørdagens unge fodboldspillere lade sig nøje med en dommertrio bestående af en halvfrysende træner og to unge gutter på linjerne, som ikke kunne udvise et mindre engagement for linjedommergerningen, om de så aktivt forsøgte på det.

Og herfra gik vores danske trios tur så videre til dagens hovedkamp. Kampen var en kamp i den tredjebedste færøske række (2. deild) og stod imellem ÍF Fuglafjørðurs andethold og EB/Streymurs tredjehold. Hjemmeholdet holder til i Fuglafjørður, en bygd med ca. 1600 indbyggere på østkysten af Eysturoy.

Udeholdet, EB/Streymur, er, som navnet næsten antyder det, en fusionsklub mellem EB fra Eiði og Streymur fra Streymnes og Hvalvík. Deres tredjehold var forud for sæsonen netop rykket op i den tredjebedste række. I kampen var der ikke det store på spil, da EB/Streymur ikke kunne overleve i rækken med kun 13 points for de første 21 kampe og en målscore på -32. ÍF lå omvendt komfortabelt midt i tabellen med sine 26 points, hvilket ikke var nok til oprykningsfest, men heller ikke bragte dem i farezonen.

Ikke kun i tabellen var der stor forskel, men også i alder og rutine var forskellen mellem holdene til at få øje på. Imens EB/Streymurs hold primært bestod af yngre spillere uden den store rutine på topplan, talte ÍF’s hold adskillige spillere på over 40 og flere hundreder kampe i den bedste færøske række.

Kampen skulle spilles på ÍF’s smukke hjemmebane – Í Fløtugerði. Et smukkere sted til fodbold finder man næppe lige foreløbig. Til den ene side kunne man se direkte op til klipperne, og tribunen var på det nærmeste hugget ind i klippevæggen. På den anden side så man direkte ud til vandet. Vores danske dommertrio var ovenud begejstret og meddelte straks ved ankomsten, at det uden tvivl var det smukkeste sted, de nogensinde havde dømt fodbold.

Lige så smuk kulissen og omgivelserne var, lige så skidt var fodbolden, uden at det dog nødvendigvis var fodboldspillernes egen skyld. Selve kampen var den eneste elitekamp på Færøerne, der blev spillet den dag. Det var der en god grund til, for vejret var aldeles uegnet til enhver form for bare moderat sammenhængende fodboldspil. Regnen og vinden var så voldsom, at adskillige spillere bogstaveligt talt faldt omkuld. Det ene øjeblik lå en angriber og rullede rundt på jorden. Det andet øjeblik lå hjemmeholdets målmand ned, fordi han simpelthen var blevet blæst omkuld. Boldene dumpede ned tilfældige steder på banen, og med holdenes præference for lange bolde bragte det ikke noget yderligere smukt spil med sig.

Forskellen mellem de to hold var stor, men stik imod forventningerne var det de gæve ungersvende fra EB/Streymur, der snød de rutinerede og måske på dagen temmelig ugidelige ræve fra ÍF og kørte hjem med en sejr på intet mindre end 8-0! Vejret og det noget ensidige kampforløb forhindrede dog ikke den skarpe danske dommertrio i at yde en præstation, som uundgåeligt må vække minder om dommere som Kim Milton Nielsen eller Peter Mikkelsen. I hvert fald var dommerudvikleren med det lidet færøske navn Alex de Albuquerque Troleis meget begejstret, og man kunne tydeligt mærke, at Alex som FIFA-dommer havde et skarpt øje for et åbenlyst talent, når han så det. Der var hos ham ingen tvivl om, at trioens præstation ville dække til at dømme den bedste færøske række. Berusede over al den ros begav trioen sig ud for at beruse sig yderligere, denne gang blot i påskebryg og Unterberg i selskab med nogle færøske dommerkollegaer og andre gode færøske mennesker. Herefter fortaber aftenen sig i tågerne, men ordet går på, at alle tre et kommet hjem til Danmark i god behold og en helt fantastisk oplevelse rigere.