Your cart is currently empty!
Vellykket tur til Malmø
Mandag aften tog vi for 3. gang til Malmø for at se fodbold. Denne gang var det kampen mellem Malmø FF og Brommapojkarna i Allsvenskan.
Vi blev af dagens chauffør, Tom K, (Ikke den 9-dobbelte vinder af Le Mans) samlet op ved DGI-Byen, mens 3 styks blev samlet op ved lufthavnen. René Aagerup havde vanen tro sørget for drikkevarer, så ingen skulle tørste.
Der var solgt 32 billetter, som var afsat til en god blanding af KFD’s elitedommere, aktive breddedommere, passive dommere og unge KFD-talenter samt ledsagere.
Derudover havde Aktivitetsudvalget også krydret busturen med en quiz om aftenens kamp, hvor vi skulle gætte 13 rigtige.

Inden afgang var der fra chaufførens side blevet varslet med, at alle skulle huske fysisk kørekort eller pas, idet der ville være kontrol på den anden side af broen. Dette blev ikke nødvendigt. Om det var fordi chaufføren ønskede god weekend til den svenske betjent, som gjorde ham forvirret, vides ikke, men sikkert og med alle mand/kvinder fortsatte kursen mod Eleda Stadion.

Vi ankom til stadion ca. en time før kampstart. Her splittede folk sig op, men størstedelen af deltagerne indfandt sig i madområdet ved siden af stadion. Som det kan ses på billedet nedenunder, blev der med misundelse kigget på størrelsen, som så ofte er set i omklædningsrummet.

Kampen:
Brommapojkarna vandt overraskende 1-2 mod hjemmeholdet. Der var 18.597 tilskuere til mandagskampen. I Malmøs startopstilling var danske Jens Stryger Larsen, mens Kaare Barslund og Victor Lind startede for Brommapojkarna. Udeholdet skiftede udervejs danske Adam Jakobsen ind, mens Frederik Christensen måtte se på fra bænken.

På vej hjem i bussen, blev vinderen af quizzen kåret. Her løb Jonas Bülow-Olsen afsted med sejreren. Om det var fordi han var med til at rette besvarelserne, at han er kasserer, med i aktivitetsudvalget eller fordi han blot var heldig, vides ikke.

Vi takker alle for en god tur. Vi glæder os allerede til den næste!
/Aktivitetsudvalget.