KFD
Nyheder

Sidste mand til Færøerne!

Dommerudvalget har udpeget sidste mand til trioen til Færøerne, der primo september drager til Nordatlanten.

Samtidig har dommerudvalget besluttet, at de to først udpegede, John Holm Andreasen og Henrik Buhl Andersen, bliver linjedommere.

Sidste mand bliver derfor dommer. Og det er Anker Thisted.

Anker Thisted - sidste mand på vej til Færøerne

Dommerudvalget har valgt at tildele den snart 40-årige KS-dommer en chance for at få en international oplevelse.

Lars Gerner fra dommerudvalget forklarer: “Motivationen for udpegelsen er, at Anker tidligere var en rigtig god DS-dommer, men med en dåbsattest, der desværre er for gammel til at han kunne blive divisionsdommer. Han har taget det med oprejst pande at måtte vige pladsen for yngre talenter, og er fortsat med at dømme, nu i KS”.

“Jeg er rigtig glad for den her mulighed”, siger Anker til fodbolddommer.dk. “Jeg var godt nok tilmeldt en halvmarathon i den weekend der er udveksling, men det var nu ikke svært at vælge det fra med det her tilbid som alternativ…”.

Og så betyder udtagelsen også, at Anker får sig taget sammen til at bestille et sæt Adidas dommertøj, så han kan være passende påklædt til turen nordpå.

“Jeg har simpelthen ikke nået at få det gjort, men det her gør, at jeg nok skal få det ordnet”, griner Anker.

fodbolddommer.dk ønsker de tre Færøerne-farere god tur i weekenden den 7. – 9. september.

Hi, I’m Redaktør

Leave a Reply