KFD
Nyheder

“Boost din udvikling” levede op til sit navn

– af Christian Hansen, KFD’s traineeprogram.

Straffespark, en bold kun lige over målstregen, en vildfarede holdleder og en hund som fik sig en ny livret. Det var blot et udpluk af de ingredienser, som de nye dommere fik at opleve til arrangementet ”Boost din udvikling”. 

Boost din udvikling traineeprogram Rene Preben
Efter kampen blev der intenst lyttet med, mens Preben forklarer dagens dommer Rene, hvordan han kan udvikle sig.

Underrubrikken siger næsten det hele, men aldrig har en åben udvikling indeholdt så meget intensitet og spændende episoder som denne. Dommeren, som frivilligt havde ladet sig overtale, var Rene Thunø, og han styrede serie-2 kampen mellem bundholdet fra CIK mod topholdet Bk Stefan til stor lærdom for de tilmeldte dommere.

På trods af et tidligt føringsmål til Bk Stefan kom kampen for alvor i gang efter 44. minutter. Et hjørnespark til Bk Stefan medførte et klumpspil, hvor bolden i flere omgange dansede rundt på målstregen. Men med stålsat sikkerhed lod Rene Thunø korrekt fløjten tale – MÅL. Dette var CIK ikke helt uventet utilfreds med. Men det mest uventede var dog, at CIK’s holdleder valgte at løbe 25 meter ind på banen for at fortælle hans mening. Den episode blev taget med ophøjet ro af Rene, som med stor sikkerhed fik holdlederen bortvist.

Knap var anden halvleg kommet i gang, før der blev peget på straffeparksmærket. For at krydre det endnu mere, så skete benspændet på straffesparksfeltets yderste streg parallelt med mållinjen. Igen var Rene dog godt placeret, og Bk Stefan fik en gylden mulighed for at lukke kampen til 0-3. ”Heldigvis” for tilskuerne, og sikkert ”desværre” for dommeren, så brændte de dog muligheden – og det gjorde bestemt ikke kampen mindre intens, eftersom CIK senere fik reduceret. Flere advarsler måtte op af lommen, og kampen blev først for alvor afgjort kort før tid med målet til 1-3.

Herefter var det Preben Jacobsen, som skulle prøve at opsummere den begivenhedsrige kamp i omklædningsrummet. Alle de spændende episoder blev gennemgået flot, og heldigvis var alle enige om, at Rene Thunø havde dømt en aldeles glimrende kamp – hvor alle de svære beslutninger blev truffet helt efter bogen.

Og så tilbage til hunden, for som altid havde KFD’s Traineeprogram valgt et sundt og kalorierigt måltid – denne gang durum. Det var lige noget Peter Munchs hund brød sig om – og fremadrettet skal der hvis bare kebab i hundeskålen.

Til slut skal der lyde en stor tak til både Rene Thunø og Preben Jacobsen for deres frivillige indsats – og så skal alle huske, at KFD’s traineeprogram d. 3. maj afholder ”Mød en topdommer” på Sundby Idrætspark kl. 12.15. Det bliver til lokalbraget mellem Fremad Amager vs. FREM – vi håber på samme drama. Alle nye dommere og vejledere kan tilmelde sig på tilts@live.dk.

Hi, I’m Brian M. Pejter

Leave a Reply